Nedenstående anbefalinger er DKK's etiske anbefalinger. Specialklubbernes
etiske anbefalinger kan du finde på specialklubbernes hjemmeside, som du kan
finde her på hjemmesiden under "DKK adresser" og herefter ”Specialklubber”
- Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om
avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
- Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig
naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
- En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
- En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden
tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid
ikke udnyttes til parring.
- Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har
givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
- Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
- Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race,
bør undgås.
- Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en
fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
- Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om
forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
- Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne
hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.
Bemærk venligst:
Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK’s etiske
anbefalinger kan medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af
avlsforbud - i henhold til DKK`s stambogsføringsreglers pkt. 11.
DKK har med virkning fra 2008 opdateret definitionerne på matadoravl.
Dette kan du læse om i HUNDEN marts 2008 eller på dette
link.
Til belysning af de ændrede definitioner har vi lavet dette lille eksempel:
Antalsmæssig stor race (>100 reg./år):
Hanhund X er født i 1998. han tilhører en race der stambogsfører ca. 200 hvalpe
om året. 25% reglen siger altså at han ikke bør blive far til mere end 50 hvalpe
i sin levetid.
I år 2000 bliver han far til to kuld – i alt 10 hvalpe.
Det samme er tilfældet i 2001 og i 2002 får han 30 afkom. Han har nu i
princippet opbrugt sin kvote på 50 hvalpe, og ejeren skal derfor være ekstra
opmærksom, hvis han ønsker at bruge hunden mere. Han holder en pause i år
2003 og 2004, og derfor må han i 2005 faktisk gerne bruge hunden igen. I 2005
vil der nemlig, i hanhundens egen generation (fra første kuld i 2000 – 2005)
være født 1200 hvalpe. 5% af 1200 giver 60 – han har altså mulighed for at
blive far til et par kuld mere uden problemer. Slutter han først sin
avlsaktive karriere i 2007 – som 9 årig - har han faktisk lov til at blive
far til i alt 80 hvalpe uden at komme i konflikt med anbefalingerne vedr.
matadoravl.
|
Årstal
|
1998
|
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
|
Reg./år hele racen
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
200
|
|
Antal hvalpe efter X
|
0
|
0
|
10
|
10
|
30
|
0
|
0
|
10
|
10
|
10
|
Antalsmæssig lille race (<100 reg./år):
Hanhund A er ialt far til 50 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i
henhold til 25% reglen er 24 hvalpe.
De 50 hvalpe er fordelt på 12 kuld med indavlskoefficienter på henholdsvis:
7,93 - 15,63 - 9,38 - 0,1 - 3,52 - 3,52 - 15,63 - 1,95 - 2,73 - 0 - 2,73
Hanhund A har derfor flere gange produceret afkom med indavlskoefficient
større end det anbefalede på max 6,25%. Derfor vil hanhund A modtage et
"grænsebrev" med kraftig henstilling om fremover kun at producere hvalpe med
indavlskoefficienter under 6,25%.
Hanhund B er ialt far til 33 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i
henhold til 25% reglen er 7 hvalpe.
De 33 hvalpe er fordelt på 9 kuld, der alle har indavlskoefficienter på 0% (!)
Hanhund B vil derfor IKKE modtage et "grænsebrev", da opdrætteren her nøje har
udvalgt ikke beslægtede avlspartnere og derfor sikret racen mod indavl til
trods for at 25% grænsen er overskredet.
Hundenes fysiske sundhed
Helt grundlæggende er det DKK's holdning, at hunde skal være raske og
velfungerende.
Derfor står det også som den første del af DKK's formålsparagraf, at DKK's
formål er at skabe interesse for fysisk og mentalt sunde, racetypiske hunde.
DKK's opdrættere skal opdrætte hunde, som er raske, og som har en ordentlig
levetid, dvs. 8-9 år for store racer, 10-11 år for mellemstore og 12-13 år for
små racer.
Ligesom vi mennesker jo desværre kan komme til at fejle alt muligt, og
ligesom vi også til sidst ville dø af et eller andet, om så vi brugte hele
bruttonationalproduktet på sundheds- og hospitalssektoren, så kan man heller
ikke garantere, at man kun avler sunde hunde. Men som opdrætter kan man gøre
meget for at undgå, at hundene bliver syge af arvelige sygdomme.
Det er DKK's holdning, at man som opdrætter:
- bør skaffe sig viden om evt. arvelige
sygdomme inden for racen
- bør undlade at benytte dyr i avlen, som
er belastet af en eller anden lidelse
- bør prioritere sundhed frem for andre
forhold, som f.eks. brugsegenskaber eller et smukt udseende
- skal lade være med at lukke øjnene for
eller bortforklare, hvis der viser sig at være noget galt med ens opdræt.
----------------------- 0 ----------------------
Mange har troet, at den bedste metode til at
undgå arvelige sygdomme var at lave regler, som forbyder avl både på syge hunde
og på hunde i forskellige risikogrupper.
De seneste års forskning i genetik har vist,
at det kun er den rigtige fremgangsmåde ved visse sygdomme, hvor man kender
arvegangen meget præcist, og hvor man evt. kan foretage en såkaldt gentest.
Genetikerne påpeger, at det allervigtigste
er at bevare så mange forskellige gener inden for racen som muligt. Defor skal
man passe på med regler, som udelukker store grupper af hunde inden for en race.
DKK's opdrættere skal udvise omtanke og
ansvarlighed i deres avlsarbejde.